Børnehold sæson 26/27

Børnehold 

Børnefræs 1-3 år Onsdag - max 40 børn+1 voksen           

Tidspunkt:        Onsdag 16:00-17:00

Opstart:            02.09.26

Sted:                 Skansen – Hal 3

Instruktører:    Karen og Maiken

Max. antal:       40 børn (+voksne)

På dette hold får I sammen med jeres børn 1-3 år sved på panden og smil på læben.

Bevægelse og motorik er en naturlig del af vores liv, og derfor er det vigtigt, at vi tidligt begynder at motivere og styrke vores børns lyst til at røre og bevæge sig.

Vi vil bl.a. arbejde med:

  • Sange/sanglege 
  • Fokus på både fin og grovmotorik
  • Leg på redskaber - løb, hop, spring, kravle, trille og tumle
  • Øvelser hvor mor/far er aktive samtidig med at man får  kvalitetstid sammen med sit barn

Tilmelding: Det kun barnet, der skal tilmeldes. Holdet er forældre + det tilmeldte barn - ingen større søskende. 

OBS vi er i hal 3, så der er et større hold. 

 

 

Børnefræs 1-3 år Lørdag - max 30 børn+1 voksen

Tidspunkt:        Lørdag 10:00 – 11:00

Opstart:            05.09.26

Sted:                 Skansen – Gymnastiksal

Instruktører:    Louisa og forældre (meld jer gerne)

Børnefræs er for børn i alderen 1-3 år, plus en voksen. Kom og vær med på et hold, hvor børnene kan lave gymnastik på eget niveau og du har mulighed for at tilbringe tid med dit barn. Vi skal lege, slå koldbøtter, høre musik og seje tricks. Vi slutter hver træning med en motorikbane, hvor alle kan være med.

Vi glæder os til at se jer til nogle hyggelige timer sammen. 

Til træning må der være en voksen pr. barn.

 

 

FamilieTons 2-6 år Søndag - max 40 børn+1 voksen

Tidspunkt:       Søndag 09:30 – 11:00

Opstart:            06.09.26

Sted:                 Skansen Hal 3

Instruktører:    Rie og Trine

Aktiv og legende hold for børn i alderen 2-6 år sammen med deres forældre (1 forældre pr. Barn). 

Holdet har fokus på bevægelsesglæde, fællesskab og nærvær, hvor både store og små får sved på panden og sved på læben. 

Vi vil bl.a. arbejde med: 

  • Motorikbane herunder fokus på balance, styrke og kropsbevidsthed. Gennem hop, kravl, rulle og klatre.
  • Musik og bevægelse
  • Stationstræning for at aktivere forældre og få lidt konditionstræning flettet ind i leg og samvær med børnene.
  • Leg hvor både børn og voksne bliver udfordret i fællesskabet. 

Kom og vær med til aktiv familiehygge søndag formiddag. 

Tilmelding: Det kun barnet, der skal tilmeldes. Kontingent er 500 kr.

Til træning må der være en voksen pr. barn.

 

 

Bedste Fræs 1 - 5 år  ( hv. 2 lørdag)  max 30 børn+1 voksen           

Tidspunkt:       Lørdag 09:00-10:00

Opstart:            05.09.26

Sted:                 Skansen – Gymnastiksal

Instruktører:    Birgit og Nanna

Max. antal:      30 børn + voksne

Bedstegymnastik - for bedsteforældre og børnebørn

Vi træner den første og den midterste lørdag i måneden fra 9-10.

Vi laver gymnastik til musik, sanglege og leger med diverse redskaber.

Alder fra ca. halvandet til ca. 5 år.

Trænings Lørdage i 2026 er: 05.09-19.09-03.10-17.10-07.11-21.11-05.12-12.12

 

 

Aktive fædre og Vilde Unger 3-6år

Tidspunkt:       Tirsdag 17:00 – 18:00

Opstart:            01.09.26

Sted:                 Skansen – Hal 3

Instruktører:    Michael, Lasse og Peter

Max. Antal:      40 børn +voksen

Sjov, bevægelse og fællesskab:

Redskabsbanen, legeaktiviteter og motorik stationer er en del af hovedaktiviteten til Aktive fædre og Vilde Unger.

Timen starter typisk med fysiske aktiviteter for fædre og børn, til musik og fælleslege. De grundmotoriske bevægelser vil være en aktiv del, hvilket sammen med deltagernes egne ideer, er med til at skabe et fællesskab om en sjov aktivitet sammen med dit barn og/eller børn. Vi har fokus på fars træning – både med styrketræningsøvelser sammen med barn/børn og cirkeltræning, hvor der vil være rig mulighed for at pulsen op.
Fædrenes aktivitet og børnenes udvikling er vores mål, ligesom at skabe rammen for et socialt fællesskab og nye bekendtskaber er en del af kernen på dette hold. "Vi vil være en tand vildere, vi skal hoppe lidt længere, løbe lidt hurtigere, og kravle lidt højere, end når mor er med." 

Tilmelding: Det er kun barnet, der skal tilmeldes. Hvis du har flere børn med, skal hvert barn have eget medlemskab/tilmelding. Pris pr. deltager 500 kr.

 

 

Mig og Mor i hop 3-6 år

Tidspunkt:       Torsdag 16:00-17:00

Opstart:            10.09.26

Sted:                 Skansen - Hal 3

Instruktører:    Maiken, Manja og Pernille

Max. antal:      40 børn + voksne

Et sjovt og aktivt gymnastikhold for børn i alderen 3-6 år sammen med mor. På holdet er der fokus på fællesskab, bevægelsesglæde og nærvær mellem barn og voksen gennem leg og gymnastik.

Vi skal hoppe, løbe, danse, trille og udfordre kroppen på en sjov og tryg måde. Gennem lege, rytmer og redskabsbaner, der styrker og udfordrer mor og barnets motorik, balance og kropsforståelse – alt sammen med masser af smil, grin og sved på panden.

Holdet er for alle, der har lyst til at bevæge sig sammen og skabe gode oplevelser gennem gymnastikken. Det vigtigste er ikke at kunne noget på forhånd, men at have lyst til at være med og have det sjovt sammen.

Vi glæder os til en sæson fyldt med energi, leg og masser af hop! 

 

 

Drenge og Pige Tons 5-6 år Mandag

Tidspunkt:       Mandag 16:30 – 17:30

Opstart:           31.08.26

Sted:                Skansen – Gymnastiksal

Instruktører:   Tania og forældre (Meld jer)

Max. Antal:     Max 30 børn

Leg, redskaber tons og tummel for drenge og piger. 

Vi skal krybe, kravle, løbe, hoppe, springe, strække og blive stærkere. Høre musik og lege på redskabsbaner. 

Det er uden mor/far - men de må gerne være der de første 2 gange. 

 

 

Drenge og Pige Tons 3-4 år Torsdag

Tidspunkt:      Torsdag 16:00 – 17:00

Opstart:           10.09.26

Sted:                Skansen – Gymnastiksal

Instruktører:   Søren og Jan

Max. Antal:     Max 30 børn

Et hold for drenge og piger i alderen 3-4 år, som elsker fart, leg og bevægelse.

Vi skal hoppe, løbe, kravle, klatre, trille og tumle på store redskabsbaner og gennem sjove lege og aktiviteter. Børnene får brugt kroppen, styrket motorikken og brændt en masse krudt af.

Vi lægger vægt på bevægelsesglæde, fællesskab og trygge rammer, hvor alle kan være med på deres eget niveau. Der skal være plads til både vilde spring, store grin og børn, der lige skal se tingene lidt an.

Selvom vi elsker fart og energi, vil vi også finde tid til ro, nærvær og det sanselige gennem små pauser og rolige aktiviteter.

Holdet er uden mor og far, men forældre er velkomne til at være med de første par gange, hvis barnet har brug for en tryg start.

Vi glæder os til en sæson fyldt med leg, bevægelse og glade børn. 

 

 

CROSS - Familie Cross - børn fra 6 år

Tidspunkt:       Tirsdag 18:00 – 19:15

Opstart:           01.09.26

Sted:                 Skansen – Hal 3

Instruktør:       Ulrik

Max. Antal:      Max 50 deltager

Familie Cross er for jer der som familie ønsker at være aktive sammen. Der er ingen fysiske krav ift. til deltagelse – alle kan være med.

Træningen tilsigter at give familierne:

  • Et rum hvor børn og voksne kan lege, grine og dyrke motion sammen
  • Høj puls og sved på panden
  • En stærkere krop
  • Et fællesskab med andre aktive familier

Kontingent: 750kr.

Dette er det samlede/totale beløb for alle børn og forældre der bor på samme adresse. Upåagtet om I er 2 eller 7.

Tilmelding er ikke nødvendig – bare mød op og prøv om det er noget for jer. 

Endelig tilmelding sker efterfølgende direkte til instruktøren.